Da stormen ramte Danmark d 28/10 2013, havde vi massive udslip af regnbueørreder fra havbrug, hvor ørrederne bliver opdrættet, da de ikke kunne holde til den massive storm. Hurtigt spredte ørrederne sig langs kysten og især den vestsjællandske kyst, hvor Fisk på krogen holder til tæt på, var hurtigt fyldt med op med mange ivrige lystfiskere, som mange gange måtte gå skuffede fra kysten, da regnbueørrederne som nærmest gik om fødderne på en, ikke var meget for at bide på. Der blev prøvet med meget forskelligt agn, orme, sild og blink og spinnere, men intet ville regnbueørrederne bide på. Efter et par gange på kysten uden held var vi 2 mand af sted ved et privat stykke å på Vestsjælland, og her var der fangst.

Her ses flådet vi fiskede med

Vi fiskede her med et flåd, hvor der var en trekrog med Powerbait omkring, og det var noget de undslupne Musholm ørreder kunne lide.  15 fisk blev det til den dag, og fiskene vejede fra 2,8kg til 5kg.

Derudover fangede disse to spinnere en del:

Klik her og gå til Savage Gear spinneren            Klik her og gå til Mepps Spinneren

 

 

Dagens fangst

Aldrig har fiskeriet været så fedt, mange vil mene at det jo bare er nogle opdrættede ørreder, og derfor ikke er værd at fange, men disse ørreder giver en rigtig god fight samt smager rigtig godt, hvilket gør det til en rigtig fed fisk at fange.

 

Jeg fisker her med en Westland Rock fiskestang, og et Westland Hiboy Q8 7 ball bearing fiskehjul

 

Fiskene er især gået op i åerne, og der går rygter om at de ikke er til at få fat i på kysterne mere, derfor vi det være ideelt for mange lystfiskere omkring de undslupne ørreder, at finde et stykke å at fiske på, hvor det er lovligt. Husk at tjek om det er lovligt at fiske i den å i har tænkt jer, det er slet ikke tilfældet i alle.

2 flotte regnbuer

Fra Musholm går rygterne omkring en halv million undslupne fisk, så vi håber fortsat at der er mange lystfiskeri der får sig nogle sjove timer med jagt efter disse undslupne musholm ørreder.

Knæk og bræk fra Fisk på krogen!